Vindaloo

vindalooVindaloo stammer oprindeligt fra Goa. Oprindeligt blev vindaloo lavet med svinekød, men inderne har siden hen primært lavet den med kylling eller lam. Vindaloo er en krydret indisk gryderet i den milde ende.

2 personer

Tilberedningstid ca. 30 min

Marinering af kød 1-2 timer

Ingredienser til vindaloo:

Vindaloo marinade:

  • 1 kanelstang
  • 1 tsk sennepsfrø
  • ½ tsk kardemommefrø
  • 2 tsk korianderfrø
  • 4 hele nelliker
  • 1 tsk fennikelfrø
  • 10 hele peberkorn
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • 1 tsk chiliflager
  • ½ cm ingefær, finthakket
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk gurkemeje
  • 600 g kyllinge over og underlår

Vindaloo sauce:

  • ¼ dl solsikkeolie
  • 3 løg
  • ½ frisk rød chili
  • 1½ tsk salt
  • 2 laurbærblade

Vindaloo opskrift:

  1. Rist de hele krydderier af på en tør pande i et par minutter. Blend dem til pulver i en kaffe/krydderikværn sammen med spidskommen, chiliflager, ingefær, hvidløg, gurkemeje.

  2. Gnid den tørre vindaloo marinade godt ind i kyllingelårene og lad dem trække 1-2 timer.

  3. Varm solsikkeolien op i en stor gryde. Hak løg groft og svits dem i olien.

  4. Tilsæt kylling og lad lårene få lidt farve.

  5. Tilsæt chili, salt og laurbærblade og lad retten simre i ca. 15-20 minutter til kyllingen er gennemstegt.

Tip: Denne kylling vindaloo er ikke så stærk som mange andre traditionelle indiske retter. Men du kan selv justere hvor stærk den skal være ved at tilføje ekstra chili, enten frisk eller tørret.

Variationer af Vindaloo:

Vindaloo laves traditionelt med kylling eller lam, som steges mør og saftig i en stor jerngryde. Der er dog intet til hinder for at lave en vindaloo gris, hvis det er det man foretrækker. Alle former for kød kan i princippet laves i vindaloo sauce, dog med varierende stegetid. I indien laves retten ofte vegetarisk, for eksempel med kartofler.

Denne ret kan nemt varieres i styrke og det er derfor en ret som mange børn vil kunne lide. For eksempel kan man tage en portion fra til børnene og tilsætte lidt ekstra chili i resten inden servering.

Tags: , , , , ,

2 Responses to “Vindaloo”

  1. Frederik 18/07/2013 at 15:44 #

    Smagte denne ret i lørdags og det er super lækkert. Fik retten tilsat Naan brød og Samosa, som der også er opskrifter på herinde. Det er en helt perfekt kombination, som jeg klart vil anbefale til andre.

    • Sara 18/07/2013 at 20:31 #

      Hej Frederik

      Mange tak for din kommentar. Dejligt at høre at du kunne lide maden!

      Venlig hilsen Sara

Skriv et svar