Mynteis

Frisk og lækker mynteis

Mynteis

Mynteis er meget nemt og hurtigt at lave. Det er en meget frisk og samtidig sød og cremet is, som kan nydes året rundt! Mynte anvendes ofte i det indiske køkken – til lige at pifte diverse retter op med en syrlige smag, der er universal for det samlede smagsindtryk. Derfor er smagssammensætningen, bestående af dansk fløde, mørk chokolade samt den friske og syrlige smag fra mynten, unik og spændende – i ånd med det indiske køkken. Her får du en meget lækker indisk dessert, som dine gæster vil elske dig for!

Ingredienser til mynteis:

  • 2 æggeblommer (pasteuriseret)
  • 65 g sukker
  • 1 dl mælk
  • 1,5 dl finthakket mynteblade
  • 2 dl fløde
  • 100 – 200 g mørk chokolade (rigtig god kvalitet – helst 70 %)

Pynt:

  • Lime
  • Mynteblade
  • Finthakket chokolade

Mynteis opskrift:

  1. Mynteblade og mælk blandes og koges kort i ca. 10 min
  2. Derefter skal mælken og myntebladene stå at trække – netop for at trække smagen ud af myntebladene. Mælken skal trække i ca. 30 min (gerne længere)
  3. Æggeblommer og sukker piskes sammen til en luftig æggesnaps – til sukkeret er opløst
  4. Tilsæt derefter fløden
  5. Myntebladene fiskes op af mælken
  6. Tilsæt nu mælken med myntesmagen og rør god
  7. Hak chokolade groft og tilsæt det i blandingen
  8. Nu er blanding klar til enten at komme i fryseren i et døgns tid (røres jævnligt) eller i ismaskinen i 30 min

Tip! Der er mange forskellige ismaskiner på markedet. Hvis man gerne vil have en ismaskine kan det godt betale sig at købe en ordenlig maskine. Det er vigtigt at maskinen har et indbygget kølesystem og en tilstrækkelig stor motor, så det er muligt at lave større portioner. Jeg har selv en Nemox Gelatissimo, som jeg er rigtig glad for. Den kan alt det den skal og er ikke specielt dyr. Den kan købes lige her.

Servering:

  1. Limen skæres groft i både og ligges sammen med isen
  2. Herefter drysses den hakkede chokolade samt mynteblade udover den færdige is
  3. Nu er din indiske dessert serveringsklar!

Hvorfor lave mynteis?

Mynteis er delikat og lækkert – både som en fin dessert eller som selvforkælelse. Mynteisen har en friskhed fra mynten, bitterhed fra den mørke chokolade samt sødme fra sukkeret – denne sammensætning er meget velbalanceret og anderledes, og derfor er netop denne mynteis dømt til at blive en af familiens næste is favoritter.

 

 

 

 

Tags: , , , , ,

9 Responses to “Mynteis”

  1. mathias 12/07/2013 at 17:02 #

    Den her mynteis smager vildt nice! Den kan klart anbefales og nu glæder jeg mig til at prøve ingefærisen 🙂

    • Lykke 14/07/2013 at 22:59 #

      Hej Mathias,

      Tusind tak for din kommentar – god fornøjelse med ingefærisen 😉

      Mvh, Lykke

  2. mathias 27/10/2013 at 18:07 #

    Nu fik jeg endelig prøvet ingefærisen og jeg må rose jeres lækre opskrift. Det smagte fantastisk!!

  3. siri 05/11/2013 at 16:43 #

    hei, jeg tenkte jeg skulle prøve ut desserten, og lurte bare på hvor mye/mange porsjoner det blir av oppskriften?

    • Lykke 18/11/2013 at 21:27 #

      Hej Siri,
      Vi er glade for, at du vil prøve vores opskrift – den er virkelig også god!
      I denne opskrift er der ca. nok til 4 små portion.
      Skriv endelig en tilbagemelding når du har afprøvet opskriften – god fornøjelse!
      Kh. Sara og Lykke

  4. Mette 15/07/2015 at 12:16 #

    Den her is lyder super lækker, den skal være mit første forsøg på hjemmelavet is! Skal fløden piske på nogen måde eller skal den bare hældes i?

    • Sara 27/08/2015 at 09:56 #

      Hej Mette

      Hvis du laver isen i en ismaskine, så er det ikke nødvendigt at piske fløden først. Hvis du fryser den ind i fryseren, så skal du piske fløden til skum og vende den forsigtigt i. Smid isen i fryseren og rør i den hver halve time til den har en fast konsistens.

      Lad mig høre hvordan det gik 🙂

      Venlig hilsen Sara

      • Lars D 03/11/2015 at 22:28 #

        Hej Sara

        Kan man lave isblandingen f.eks. aften i forvejen og så hælde den på ismaskinen dagen efter?

        • Sara 15/11/2015 at 10:40 #

          Hej Lars D

          Du kan med fordel lave isblandingen aftenen i forvejen, det bliver den bare bedre af. Lad bare mynten trække med i nogle timer og si den fra når du synes smagen er god.

          Venlig hilsen
          Sara

Skriv et svar