Bhuna lam i karry

Bhuna lam i karry

Bhuna lam i karry

Bhuna lam i karry er en klassisk indisk opskrift som oprindeligt stammer fra det nord-indiske køkken. Bhuna lam i Karry er meget velsmagende samt aromatisk, og det skyldes bl.a. balancen mellem lam, løg, tomater, citrus og indiske krydderier samt at kødet er mørt, da retten er langtidskogt.

Til 4 pers.

Tilberedningstid: 15-20 min – men den færdig tilberedte ret skal koges i ca. 45 min

Ingredienser til Bhuna lam i karry

  • 600 g lammekød i grove tern
  • 50 g frisk ingefær
  • 5 fed hvidløg
  • 2 løg – grofthakkede
  • 1 dl olie
  • 1 tsk. stødt gurkemeje
  • 2 tsk. spidskommen
  • 2 kanelstænger
  • 8 kardemommekapsler
  • 1 spsk. stødt garam masala
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 spsk. karrymadraspulver
  • 1 økologisk citron – grofthakket
  • 3 dl vand hvori der er opløst bouillon
  • 3 tomater hakket
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. knust peber

Bhuna lam i karry opskrift:

  1. Riv ingefær, hvidløg og løg fint (det kan evt blendes sammen)
  2.  Kom det revne ingefær, hvidløg samt løg ned i olien i en gryde og lad det svitse i ca. 3-4 minutter under konstant omrøring (det er vigtigt det ikke tager farve)
  3. Kom derefter alle de tørrede krydderier i gryden og lad det simre i ca. 5 minutter.
  4. Lam og citron tilsættes og lad det simre videre i ca. 2 minutter.
  5. Tilsæt bouillon-vandet og de hakkede tomater i gryden og lad det derefter simre videre i 44 – 50 minutter indtil lammet er færdigt og mørt.
  6. Anret det varme bhuna lam i en skål med frisk koriander eller mynte og derved serveres retten med ris, naanbrød og raita.

TIP! I stedet for lammekød kan der anvendes kylling eller svinekød.

Hvorfor lave Bhuna lam i Karry?

Bhuna lam i Karry er for det første utrolig nem ret – den er hurtig at tilberede og derefter passer den meget sig selv. Derudover er den rigtig lækker – det møre kød og blandingen af de stærke og søde krydderier samt det syrlige fra citronen og tomaterne er helt unik. Hvis man kan lide traditionel indisk mad bliver Bhuna lam i karry helt sikkert en ny favorit.

 

Tags: , , , , ,

10 Responses to “Bhuna lam i karry”

  1. Sofie 27/01/2015 at 00:50 #

    Kan denne ret laves med kylling?

    • Sara 28/06/2015 at 13:15 #

      Hej Sofie

      Du kan sagtens lave retten med kylling.

      Venlig hilsen Sara

  2. Thomas 14/09/2015 at 16:40 #

    Det står jo sort på hvidt, men jeg må lige spørge en ekstra gang: Hakker man HELE citronen og kommer i?

    • Sara 15/11/2015 at 10:35 #

      Hej Thomas

      Ja det lyder måske lidt mærkeligt, men det er hele citronen der skal i, med skræl og det hele 🙂 Det kommer til at smage rigtig dejligt. Men husk at bruge usprøjtede citroner!

      Venlig hilsen
      Sara

  3. Per 20/10/2015 at 11:52 #

    Hejsa

    Skal prøves, er dog i tvivl om du vil have skallen på citron med i gryden, nu du skriver usprøjtet citron?

    • Sara 15/11/2015 at 10:38 #

      Hej Per

      Du skal have hele citronen med i gryden med skræl og det hele 🙂 Skrællen smager rigtig godt når den har kogt med lammet.

      Venlig hilsen
      Sara

  4. S. 05/12/2015 at 20:34 #

    Kan man lave denne ret dagen i forvejen? 🙂

    • Sara 10/01/2016 at 13:44 #

      Hej S.

      Du kan sagtens lave retten dagen i forvejen, det bliver den faktisk bare bedre af 🙂

      Venlig hilsen
      Sara

  5. Rosenkilde 25/03/2016 at 10:34 #

    Hold nu fast det smager himmelsk!!! 😋

    • Sara 19/12/2016 at 20:09 #

      Dejligt at du kan lide det!

Skriv et svar