Indisk Burfi

Indisk Burfi

indisk Burfi.

Indisk Burfi er, udover at være en velsmagende, lækker og nem indisk dessert, også en sund indisk snack bestående af friske dadler og nødder. Indisk Burfi er både vegetarisk, glutenfri samt sukkerfri og det naturlige indhold af sødme og proteiner gør indisk Burfi til et sundt og sødt mellemmåltid eller dessert for både voksne og børn.

Der findes mange forskellige udgaver og varianter af indisk Burfi – og derfor er det sjovt at finde sin egen favorit ved at tilføje eller tilsætte andre krydderier, nødder eller frugt.

Her er vores bud på en fortolkning af den klassiske indiske dessert – god fornøjelse!

Tilberedningstid: 20 – 30 min.

Afkøling i min. 2 – 3 timer i køleskab.

Ingredienser til hjemmelavet indisk Burfi:

  • 200 g friske dadler
  • 1 spsk. mælk
  • 1 tsk. ægte kakaopulver
  • 1 tsk. kanel
  • 0,5 tsk. ingefærpulver
  • evt. 50 g tørrede figner (kan undværes)
  • 40 g mandler
  • 40 g pistacienødder
  • 40 g cashewnødder
  • 40 g valnødder
  • 20 g kokosmel til pynt
  • usaltet smør til ristning af nødderne

Opskrift hjemmelavet indiske Burfi:

  1. Nødderne blandes og hakkes i varierede størrelser. Smørret smeltes på en pande hvorpå nødderne ristes let – ca. 2 min. så nøddernes aroma frigives og breder sig i køkkenet.
  2. Derefter tages nødderne af varmen.
  3. Dadlernes kerne fjernes og dernæst blendes dadlerne sammen med mælken til en cremet og ensartet konsistens.
  4. Krydderierne tilsættes og blandes godt.
  5. Dadelmassen ristes på pande uden fedtstof i ca. 5 min under konstant omrørning, da det hurtigt kan komme til at smage brændt. Derfor er det vigtigt at bruge en god pande med en såkaldt slip-let belægning, så der ikke behøves fedtstof – sådan en pande kan blandt andet købes her.
  6. Dadelmassen blandes med de ristede nødder og derefter hældes massen i en firkantet form med bagepapir.
  7. Formen sættes til afkøling i køleskabet i et par timer, hvorefter den udskæres i små kvadratiske stykker (kan også rulles til kugler).
  8. Dadelstykkerne, de indiske Burfi, drysses med kokosmel – så stykkerne ikke klistrer sammen.

TIP: For at skabe lidt smagskontrast til de søde indiske Burfi kan der tilføres lidt syre ved at erstatte kokosmel med for eksempel frysetørrede hindbær.

TIP: De indiske Burfi har bedst af at blive opbevaret i en lufttæt beholder, så de ikke bliver tørre.Derudover kan det varmt anbefales at nyde en indisk Burfi sammen med vores lækre chai te eller en god kop kaffe.

TIP: Perfekt som en sund og sød snack til børnenes madpakker eller fint indpakket til en gave eller som en lille hyggelig værtindegave. Én ting er sikkert – indisk Burfi skaber glæde hos enhver med en sød tand.

Hvorfor lave indisk Burfi?

Indisk Burfi bliver traditionelt serveret til forskellige festligheder i Indien – og det pointerer indisk Burfis egenskab til at skabe glæde og stor tilfredshed for både børn og voksne, men pas på – indisk Burfi er stærkt vanedannende!

 

Tags: , , , , , , , , ,

No comments yet.

Skriv et svar